Formentabelle zu „interpellare“
Verb
Imperfekt (Indikativ)| | Aktiv | Passiv |
|---|
| 1. Person Singular | interpellabam | interpellabar |
| 2. Person Singular | interpellabas | interpellabare, interpellabaris |
| 3. Person Singular | interpellabat | interpellabatur |
| 1. Person Plural | interpellabamus | interpellabamur |
| 2. Person Plural | interpellabatis | interpellabamini |
| 3. Person Plural | interpellabant | interpellabantur |
Futur I (Indikativ)| | Aktiv | Passiv |
|---|
| 1. Person Singular | interpellabo | interpellabor |
| 2. Person Singular | interpellabis | interpellabere, interpellaberis |
| 3. Person Singular | interpellabit | interpellabitur |
| 1. Person Plural | interpellabimus | interpellabimur |
| 2. Person Plural | interpellabitis | interpellabimini |
| 3. Person Plural | interpellabunt | interpellabuntur |
Plusquamperfekt (Indikativ)| | Aktiv | Passiv |
|---|
| 1. Person Singular | interpellaveram | — |
| 2. Person Singular | interpellaveras | — |
| 3. Person Singular | interpellaverat | — |
| 1. Person Plural | interpellaveramus | — |
| 2. Person Plural | interpellaveratis | — |
| 3. Person Plural | interpellaverant | — |
Futur II (Indikativ)| | Aktiv | Passiv |
|---|
| 1. Person Singular | interpellavero | — |
| 2. Person Singular | interpellaris, interpellaveris | — |
| 3. Person Singular | interpellaverit | — |
| 1. Person Plural | interpellaverimus | — |
| 2. Person Plural | interpellaveritis | — |
| 3. Person Plural | interpellaverint | — |
Imperfekt (Konjunktiv)| | Aktiv | Passiv |
|---|
| 1. Person Singular | interpellarem | interpellarer |
| 2. Person Singular | interpellares | interpellarere, interpellareris |
| 3. Person Singular | interpellaret | interpellaretur |
| 1. Person Plural | interpellaremus | interpellaremur |
| 2. Person Plural | interpellaretis | interpellaremini |
| 3. Person Plural | interpellarent | interpellarentur |
Perfekt (Konjunktiv)| | Aktiv | Passiv |
|---|
| 1. Person Singular | interpellarim, interpellaverim | — |
| 2. Person Singular | interpellaris, interpellaveris | — |
| 3. Person Singular | interpellaverit | — |
| 1. Person Plural | interpellaverimus | — |
| 2. Person Plural | interpellaveritis | — |
| 3. Person Plural | interpellaverint | — |
Plusquamperfekt (Konjunktiv)| | Aktiv | Passiv |
|---|
| 1. Person Singular | interpellasem, interpellassem, interpellavissem | — |
| 2. Person Singular | interpellavisses | — |
| 3. Person Singular | interpellavisset | — |
| 1. Person Plural | interpellavissemus | — |
| 2. Person Plural | interpellavissetis | — |
| 3. Person Plural | interpellavissent | — |
Imperativ I| | Aktiv | Passiv |
|---|
| 2. Person Singular | interbella, interpella | interpellare |
| 3. Person Singular | — | — |
| 2. Person Plural | interpellate | interpellamini |
| 3. Person Plural | — | — |
Imperativ II| | Aktiv | Passiv |
|---|
| 2. Person Singular | interpellato | interpellator |
| 3. Person Singular | interpellato | interpellator |
| 2. Person Plural | interpellatote | — |
| 3. Person Plural | interpellanto | interpellantor |
PPP| | Singular | Plural |
|---|
| Nominativ | interpellatus, interpellata, interpellatum | interpellata, interpellati, interpellatae |
| Genitiv | interpellati, interpellatae | interpellatarum, interpellatorum |
| Dativ | interpellatae, interpellato | interpellatis |
| Akkusativ | interpellatum, interpellatam | interpellata, interpellatas, interpellatos |
| Ablativ | interpellata, interpellato | interpellatis |
| Vokativ | interpellatum, interpellata, interpellate | interpellata, interpellati, interpellatae |
PFA| | Singular | Plural |
|---|
| Nominativ | interpellatura, interpellaturum, interpellaturus | interpellatura, interpellaturae, interpellaturi |
| Genitiv | interpellaturae, interpellaturi | interpellaturarum, interpellaturorum |
| Dativ | interpellaturae, interpellaturo | interpellaturis |
| Akkusativ | interpellaturam, interpellaturum | interpellatura, interpellaturas, interpellaturos |
| Ablativ | interpellatura, interpellaturo | interpellaturis |
| Vokativ | interpellatore, interpellatura, interpellature, interpellaturum | interpellatura, interpellaturae, interpellaturi |
Gerundivum| | Singular | Plural |
|---|
| Nominativ | interpellandum, interpellanda, interpellandus | interpellandi, interpellanda, interpellandae |
| Genitiv | interpellandi, interpellandae | interpellandarum, interpellandorum |
| Dativ | interpellando, interpellandae | interpellandis |
| Akkusativ | interpellandum, interpellandam | interpellanda, interpellandas, interpellandos |
| Ablativ | interpellando, interpellanda | interpellandis |
| Vokativ | interpellandum, interpellanda, interpellande | interpellandi, interpellanda, interpellandae |
Substantiv
159 (245) Formen für „interpellare“