Formentabelle zu „diverberare“
Verb
Präsens (Indikativ)| | Aktiv | Passiv |
|---|
| 1. Person Singular | diverbero | diverberor |
| 2. Person Singular | diverberas | diverberare, diverberaris |
| 3. Person Singular | diverberat | diverberatur |
| 1. Person Plural | diverberamus | diverberamur |
| 2. Person Plural | diverberatis | diverberamini |
| 3. Person Plural | diverberant | diverberantur |
Imperfekt (Indikativ)| | Aktiv | Passiv |
|---|
| 1. Person Singular | diverberabam | diverberabar |
| 2. Person Singular | diverberabas | diverberabare, diverberabaris |
| 3. Person Singular | diverberabat | diverberabatur |
| 1. Person Plural | diverberabamus | diverberabamur |
| 2. Person Plural | diverberabatis | diverberabamini |
| 3. Person Plural | diverberabant | diverberabantur |
Futur I (Indikativ)| | Aktiv | Passiv |
|---|
| 1. Person Singular | diverberabo | diverberabor |
| 2. Person Singular | diverberabis | diverberabere, diverberaberis |
| 3. Person Singular | diverberabit | diverberabitur |
| 1. Person Plural | diverberabimus | diverberabimur |
| 2. Person Plural | diverberabitis | diverberabimini |
| 3. Person Plural | diverberabunt | diverberabuntur |
Perfekt (Indikativ)| | Aktiv | Passiv |
|---|
| 1. Person Singular | diverberavi | — |
| 2. Person Singular | diverberavisti | — |
| 3. Person Singular | diverberavit | — |
| 1. Person Plural | diverberavimus | — |
| 2. Person Plural | diverberavistis | — |
| 3. Person Plural | diverberare, diverberavere, diverberaverunt | — |
Plusquamperfekt (Indikativ)| | Aktiv | Passiv |
|---|
| 1. Person Singular | diverberaveram | — |
| 2. Person Singular | diverberaveras | — |
| 3. Person Singular | diverberaverat | — |
| 1. Person Plural | diverberaveramus | — |
| 2. Person Plural | diverberaveratis | — |
| 3. Person Plural | diverberaverant | — |
Futur II (Indikativ)| | Aktiv | Passiv |
|---|
| 1. Person Singular | diverberavero | — |
| 2. Person Singular | diverberaris, diverberaveris | — |
| 3. Person Singular | diverberaverit | — |
| 1. Person Plural | diverberaverimus | — |
| 2. Person Plural | diverberaveritis | — |
| 3. Person Plural | diverberaverint | — |
Präsens (Konjunktiv)| | Aktiv | Passiv |
|---|
| 1. Person Singular | diverberem | diverberer |
| 2. Person Singular | diverberes | diverberere, diverbereris |
| 3. Person Singular | diverberet | diverberetur |
| 1. Person Plural | diverberemus | diverberemur |
| 2. Person Plural | diverberetis | diverberemini |
| 3. Person Plural | diverberent | diverberentur |
Imperfekt (Konjunktiv)| | Aktiv | Passiv |
|---|
| 1. Person Singular | diverberarem | diverberarer |
| 2. Person Singular | diverberares | diverberarere, diverberareris |
| 3. Person Singular | diverberaret | diverberaretur |
| 1. Person Plural | diverberaremus | diverberaremur |
| 2. Person Plural | diverberaretis | diverberaremini |
| 3. Person Plural | diverberarent | diverberarentur |
Perfekt (Konjunktiv)| | Aktiv | Passiv |
|---|
| 1. Person Singular | diverberaverim | — |
| 2. Person Singular | diverberaris, diverberaveris | — |
| 3. Person Singular | diverberaverit | — |
| 1. Person Plural | diverberaverimus | — |
| 2. Person Plural | diverberaveritis | — |
| 3. Person Plural | diverberaverint | — |
Plusquamperfekt (Konjunktiv)| | Aktiv | Passiv |
|---|
| 1. Person Singular | diverberavissem | — |
| 2. Person Singular | diverberavisses | — |
| 3. Person Singular | diverberavisset | — |
| 1. Person Plural | diverberavissemus | — |
| 2. Person Plural | diverberavissetis | — |
| 3. Person Plural | diverberavissent | — |
Infinitiv| | Präsens | Perfekt |
|---|
| Aktiv | diverberare | diverberavisse |
| Passiv | diverberari, diverberarier | — |
Imperativ I| | Aktiv | Passiv |
|---|
| 2. Person Singular | diverbera | diverberare |
| 3. Person Singular | — | — |
| 2. Person Plural | diverberate | diverberamini |
| 3. Person Plural | — | — |
Imperativ II| | Aktiv | Passiv |
|---|
| 2. Person Singular | diverberato | diverberator |
| 3. Person Singular | diverberato | diverberator |
| 2. Person Plural | diverberatote | — |
| 3. Person Plural | diverberanto | diverberantor |
PPP| | Singular | Plural |
|---|
| Nominativ | diverberata, diverberatum, diverberatus | diverberata, diverberatae, diverberati |
| Genitiv | diverberatae, diverberati | diverberatarum, diverberatorum |
| Dativ | diverberatae, diverberato | diverberatis |
| Akkusativ | diverberatam, diverberatum | diverberata, diverberatas, diverberatos |
| Ablativ | diverberata, diverberato | diverberatis |
| Vokativ | diverberata, diverberate, diverberatum | diverberata, diverberatae, diverberati |
PPA| | Singular | Plural |
|---|
| Nominativ | diverberans | diverberantes, diverberantia |
| Genitiv | diverberantis | diverberantium, diverberantum |
| Dativ | diverberanti | diverberantibus |
| Akkusativ | diverberans, diverberantem | diverberantes, diverberantia |
| Ablativ | diverberante, diverberanti | diverberantibus |
| Vokativ | diverberans | diverberantes, diverberantia |
PFA| | Singular | Plural |
|---|
| Nominativ | diverberatura, diverberaturum, diverberaturus | diverberatura, diverberaturae, diverberaturi |
| Genitiv | diverberaturae, diverberaturi | diverberaturarum, diverberaturorum |
| Dativ | diverberaturae, diverberaturo | diverberaturis |
| Akkusativ | diverberaturam, diverberaturum | diverberatura, diverberaturas, diverberaturos |
| Ablativ | diverberatura, diverberaturo | diverberaturis |
| Vokativ | diverberatura, diverberature, diverberaturum | diverberatura, diverberaturae, diverberaturi |
Gerundivum| | Singular | Plural |
|---|
| Nominativ | diverberanda, diverberandum, diverberandus | diverberanda, diverberandae, diverberandi |
| Genitiv | diverberandae, diverberandi | diverberandarum, diverberandorum |
| Dativ | diverberandae, diverberando | diverberandis |
| Akkusativ | diverberandam, diverberandum | diverberanda, diverberandas, diverberandos |
| Ablativ | diverberanda, diverberando | diverberandis |
| Vokativ | diverberanda, diverberande, diverberandum | diverberanda, diverberandae, diverberandi |
152 (228) Formen für „diverberare“