Formentabelle zu „defoedare“
Verb
Präsens (Indikativ)| | Aktiv | Passiv |
|---|
| 1. Person Singular |
Warning: Division by zero in /srv/data/web/vhosts/www.latein.me/htdocs/formTable.php on line 463
defoedo | defoedor |
| 2. Person Singular | defoedas | defoedare, defoedaris |
| 3. Person Singular | defoedat | defoedatur |
| 1. Person Plural | defoedamus | defoedamur |
| 2. Person Plural | defoedatis | defoedamini |
| 3. Person Plural | defoedant | defoedantur |
Imperfekt (Indikativ)| | Aktiv | Passiv |
|---|
| 1. Person Singular | defoedabam | defoedabar |
| 2. Person Singular | defoedabas | defoedabare, defoedabaris |
| 3. Person Singular | defoedabat | defoedabatur |
| 1. Person Plural | defoedabamus | defoedabamur |
| 2. Person Plural | defoedabatis | defoedabamini |
| 3. Person Plural | defoedabant | defoedabantur |
Futur I (Indikativ)| | Aktiv | Passiv |
|---|
| 1. Person Singular | defoedabo | defoedabor |
| 2. Person Singular | defoedabis | defoedabere, defoedaberis |
| 3. Person Singular | defoedabit | defoedabitur |
| 1. Person Plural | defoedabimus | defoedabimur |
| 2. Person Plural | defoedabitis | defoedabimini |
| 3. Person Plural | defoedabunt | defoedabuntur |
Perfekt (Indikativ)| | Aktiv | Passiv |
|---|
| 1. Person Singular | defoedavi | — |
| 2. Person Singular | defoedavisti | — |
| 3. Person Singular | defoedavit | — |
| 1. Person Plural | defoedavimus | — |
| 2. Person Plural | defoedavistis | — |
| 3. Person Plural | defoedare, defoedavere, defoedaverunt | — |
Plusquamperfekt (Indikativ)| | Aktiv | Passiv |
|---|
| 1. Person Singular | defoedaveram | — |
| 2. Person Singular | defoedaveras | — |
| 3. Person Singular | defoedaverat | — |
| 1. Person Plural | defoedaveramus | — |
| 2. Person Plural | defoedaveratis | — |
| 3. Person Plural | defoedaverant | — |
Futur II (Indikativ)| | Aktiv | Passiv |
|---|
| 1. Person Singular | defoedavero | — |
| 2. Person Singular | defoedaris, defoedaveris | — |
| 3. Person Singular | defoedaverit | — |
| 1. Person Plural | defoedaverimus | — |
| 2. Person Plural | defoedaveritis | — |
| 3. Person Plural | defoedaverint | — |
Präsens (Konjunktiv)| | Aktiv | Passiv |
|---|
| 1. Person Singular | defoedem | defoeder |
| 2. Person Singular | defoedes | defoedere, defoederis |
| 3. Person Singular | defoedet | defoedetur |
| 1. Person Plural | defoedemus | defoedemur |
| 2. Person Plural | defoedetis | defoedemini |
| 3. Person Plural | defoedent | defoedentur |
Imperfekt (Konjunktiv)| | Aktiv | Passiv |
|---|
| 1. Person Singular | defoedarem | defoedarer |
| 2. Person Singular | defoedares | defoedarere, defoedareris |
| 3. Person Singular | defoedaret | defoedaretur |
| 1. Person Plural | defoedaremus | defoedaremur |
| 2. Person Plural | defoedaretis | defoedaremini |
| 3. Person Plural | defoedarent | defoedarentur |
Perfekt (Konjunktiv)| | Aktiv | Passiv |
|---|
| 1. Person Singular | defoedaverim | — |
| 2. Person Singular | defoedaris, defoedaveris | — |
| 3. Person Singular | defoedaverit | — |
| 1. Person Plural | defoedaverimus | — |
| 2. Person Plural | defoedaveritis | — |
| 3. Person Plural | defoedaverint | — |
Plusquamperfekt (Konjunktiv)| | Aktiv | Passiv |
|---|
| 1. Person Singular | defoedavissem | — |
| 2. Person Singular | defoedavisses | — |
| 3. Person Singular | defoedavisset | — |
| 1. Person Plural | defoedavissemus | — |
| 2. Person Plural | defoedavissetis | — |
| 3. Person Plural | defoedavissent | — |
Infinitiv| | Präsens | Perfekt |
|---|
| Aktiv | defoedare | defoedavisse |
| Passiv | defoedari, defoedarier | — |
Imperativ I| | Aktiv | Passiv |
|---|
| 2. Person Singular | defoeda | defoedare |
| 3. Person Singular | — | — |
| 2. Person Plural | defoedate | defoedamini |
| 3. Person Plural | — | — |
Imperativ II| | Aktiv | Passiv |
|---|
| 2. Person Singular | defoedato | defoedator |
| 3. Person Singular | defoedato | defoedator |
| 2. Person Plural | defoedatote | — |
| 3. Person Plural | defoedanto | defoedantor |
PPP| | Singular | Plural |
|---|
| Nominativ | defoedata, defoedatum, defoedatus | defoedata, defoedatae, defoedati |
| Genitiv | defoedatae, defoedati | defoedatarum, defoedatorum |
| Dativ | defoedatae, defoedato | defoedatis |
| Akkusativ | defoedatam, defoedatum | defoedata, defoedatas, defoedatos |
| Ablativ | defoedata, defoedato | defoedatis |
| Vokativ | defoedata, defoedate, defoedatum | defoedata, defoedatae, defoedati |
PPA| | Singular | Plural |
|---|
| Nominativ | defoedans | defoedantes, defoedantia |
| Genitiv | defoedantis | defoedantium, defoedantum |
| Dativ | defoedanti | defoedantibus |
| Akkusativ | defoedans, defoedantem | defoedantes, defoedantia |
| Ablativ | defoedante, defoedanti | defoedantibus |
| Vokativ | defoedans | defoedantes, defoedantia |
PFA| | Singular | Plural |
|---|
| Nominativ | defoedatura, defoedaturum, defoedaturus | defoedatura, defoedaturae, defoedaturi |
| Genitiv | defoedaturae, defoedaturi | defoedaturarum, defoedaturorum |
| Dativ | defoedaturae, defoedaturo | defoedaturis |
| Akkusativ | defoedaturam, defoedaturum | defoedatura, defoedaturas, defoedaturos |
| Ablativ | defoedatura, defoedaturo | defoedaturis |
| Vokativ | defoedatura, defoedature, defoedaturum | defoedatura, defoedaturae, defoedaturi |
Gerundivum| | Singular | Plural |
|---|
| Nominativ | defoedanda, defoedandum, defoedandus | defoedanda, defoedandae, defoedandi |
| Genitiv | defoedandae, defoedandi | defoedandarum, defoedandorum |
| Dativ | defoedandae, defoedando | defoedandis |
| Akkusativ | defoedandam, defoedandum | defoedanda, defoedandas, defoedandos |
| Ablativ | defoedanda, defoedando | defoedandis |
| Vokativ | defoedanda, defoedande, defoedandum | defoedanda, defoedandae, defoedandi |
152 (228) Formen für „defoedare“